HUSKER DU STEMNINGEN?

STEMNINGEN FRA DE GLADE TRESSERE OG HALVFJERDSERE - DET ER TIDALS

Tidals spiller pop, rock, country og guitar instrumentals.

Musikken henvender sig til alle, der holder af den melodiøse del af 60´er- og 70´er musikken, og der er tryk på D som i DANSEMUSIK, når Tidals spiller op.

Der er dømt ægte 60´er og 70´er stemning, når Tidals spiller alle de gode, gamle melodier fra dengang Elvis var dreng og Kim Larsen stadig røg. 

På repertoiret er mere end 150 melodier  - bl.a. fra Cliff Richard & The Shadows, Creedence Clearwater Revival, Beatles, Elvis, Stones, Tremeloes, Searchers, Clapton, Fogerty, Smokie, Nelson, Orbison m.fl.

Fra de hjemlige himmelstrøg spilles melodier, som vi kender fra Bamses Venner, Mogensen, Larsen, Lilholt, Shubidua, Stærk, Sweethearts, Rocking Ghosts m.fl. Vi spiller også enkelte melodier, som vi selv har komponeret

Hvert år udvider vi repertoiret med "nye" tresser- og halvfjerdser melodier, som vi glæder os til at spille for jer. 

Tidals består af Jørgen Thorup og Niels Chr. Lausen. Begge har en musikalsk fortid i bands fra henholdsvis tresserne og firserne. De 2 guitarister har spillet sammen siden 2012. 

Tidals er engelsk, udtales "Taj-dals" og betyder "Tidevandsenergi". Det passer godt til et band fra de flade, vindblæste marskenge omkring Danmarks ældste by, Ribe.

HVORDAN BEDØMMER ARRANGØRERNE TIDALS?

Læs alle anmeldelserne her: https://eventzonen.dk/tidal

PRESSEOMTALE

Nedenstående pressefotos kan frit benyttes ved omtale af duoen. 

Del siden